Yosemite for barnlige sjæle

I dag gik en af min barndoms drømme i opfyldelse … Ja, sikke en cliffhanger, hva?

(Dette indlæg er skrevet lørdag (og handler om lørdag), men er først lagt online i dag mandag, hvor vi er kommet til en fornuftig internetforbindelse)

Vi vågnede i teltet efter en forbavsende god nat. Ikke så kold som frygtet. Der havde ikke været bjørne på besøg i løbet af natten, selvom jeg dog en kort øjeblik troede det, men det viste sig blot at være en storsnorkende mand i naboteltet. Liiiidt koldt at komme ud af teltet dog. Men uha en udsigt at stikke hovedet ud til.

Kedeligt at komme over til bilen. I nattens løb var nogen bakket ind i den, så den har fået en bule. Håber vi er forsikret mod dette?

Vi begyndte dagen i Yosemite Visitor center, hvor der er opstillet en kopi af de indianerlandsbyer, der var i området før den hvide mand og hans turisme tog over. Der er indianeremne i både Frejas klasse og Asks børnehave, mens vi er væk, hvilket de begge er vildt trætte af at gå glip af. Men at se ægte indianerpile, -udstyr og –tøj, må også være godt

 

 

Nå, men så til det med barndommens drømme. Vi kørte sydpå her i Yosemiteparken for at komme ned og se de store Sequiatræer i Mariposa Grove. Umanerlig smuk køretur af snørklede bjergveje, og ih og åh ved hvert et sving. Det er næste ikke til at rumme så mange smukke billeder på nethinden på så kort tid …. Heldigvis er kameraet jo en god ”ekstern harddisk” til at lagre alle minderne på, når ens egen knold er ved at gå i overload.

Vi kom til et sted, der hed Wawona, og på meget typisk amerikansk maner, var der store skilte, der fortalte, at vi godt kunne køre videre til Maripose Grove, men at P-pladsen der var fuld, i stedet kunne vi tage gratis shuttlebus herfra. Så det gjorde vi. God og sympatisk måde at håndtere mange turister i et naturområde.

Vi brugte en times tid i Maripose Grove på at vandre rundt og se på kæmpetræer. Blandt andet ”California Tree”, som man kan gå igennem. Engang i 1920’erne har man simpelthen skåret et hul, så der kunne køre en bil igennem. Formålet var at tiltrække turister. Ja, det vidner om en noget anden naturopfattelse dengang (og en anden størrelse biler …).

 

 

Nå, men det har jeg vist set i en tegnefilm eller sådan noget som barn, og siden da har jeg drømt om at se sådan et træ i virkeligheden. Og det kom jeg f…… til i dag! Endnu en ting krydset af på ”the bucket list”. Det bliver dog ikke det sidste vi (og du) kommer til at høre om kæmpe træer, der er også nogle Redwoods ude ved Stillehavskysten, som vi skal ud og se på senere på turen. Og her kan man vist nok stadig køre sin bil igennem (og nu er lejebilen jo skrammet, så det kan vi roligt kaste os ud i, hø hø).

Trætte i ben og hoveder kørte vi tilbage til Yosemite dalen. I nat sover vi på Yosemite Lodge, som er et almindeligt hotelværelse – dog med en ualmindelig udsigt:

 

I morgen forlader vi skønne Yosemite (men håber at komme igen en dag). De næste par dage har vi også planlagt eventyr og sight seeing, men så har vi vist også brug for et par dages pause til at fordøje indtryk, vaske tøj, hygge, cocoone og bare lave ingenting.

PS: Tak for kommentarerne, dem bliver vi (og især børnene) SÅ glade for 🙂