Vores bil

Når der nu ikke har været så meget at berette om i dag, kan jeg jo passende bruge tiden på at skrive om nogle af alle de andre ting, som falder udenfor almindelig rejsedagbog. Jeg lovede at skrive lidt mere om vores bil forleden, det kommer her.

Vores bil er en Ford Taurus og den er hvid, dvs. efter at have været i Yosemite og Bodie har den fået et vist støvet look, men som udgangspunkt er den hvid.

Vores transportmiddel på turen. Det kunne være værre
Vores transportmiddel på turen. Det kunne være værre

Det er muligt, at folk med nyere biler end vores nu begynder at smile overbærende når jeg falder helt i svime over vores bil. Men når man har en Mitsubishi Space Star fra 2001 – som man forøvrigt er glad for, det er slet ikke det – men altså, når man har en lidt ældre bil, og så pludselig bliver sat ind i sådan et kæmpe, splinternyt skrummel, så bliver man imponeret.

For det første er vores bil kæmpestor, både udvendig og indvendig.

Vores bil, med to fuldvoksne mennesker ved siden af som sammenligningsgrundlag...arh OK så da, to børn!
Vores bil, med to fuldvoksne mennesker ved siden af som sammenligningsgrundlag…arh OK så da, to børn!

Der er god plads i bagagerummet, vores fire rygsække OG håndbagage OG diverse mad og småting kan snildt være i bagagerummet og der kunne sagtens være mere.

Bagagerummet...ummet...ummet...met
Bagagerummet…ummet…ummet…met

Der er også god plads i kabinen, både til børnene og omme ved forsæderne. Forresten er hele skidtet betrukket med lyst læder…ikke noget jeg selv ville turde købe som småbørnsfar men OK.

Bagsæderne
Bagsæderne

Bemærk at der er udluftning til bagsæderne, og et cigarettænderstik, så de kan få opladt iPads og Nintendo mens vi kører.

Notre chauffeur, god plads ved forsæderne også
Notre chauffeur, god plads ved forsæderne også

Bemærk de mange håndtag man kan stille på for at justere sædet på alle mulige måder. Det er ganske som i Pixar filmen Mikes New Car hvis I kender den (ellers kan I klikke på linket). I rattet kan man styre volumen på radioen, foretage telefon opkald og alt muligt som vi ikke tør give os i kast med fordi det vil fjerne fokus fra vejen.

Gear...og knapper til at starte bilen, og til at åbne bagagerummet
Gear…og knapper til at starte bilen, og til at åbne bagagerummet
Kontrolpanelet, det var varmt i dag kan I se. Bemærk bluetooth forbindelse til Pias telefon, oprettes automagisk når man sætter sig ind i bilen. Bemærk også kompas!
Kontrolpanelet, det var varmt i dag kan I se. Bemærk bluetooth forbindelse til Pias telefon, oprettes automagisk når man sætter sig ind i bilen. Bemærk også kompas!

Og så til de mere luksuriøse og underlige elementer.

Kamera til når man bakker. Det vænner man sig meget hurtigt til!
Kamera til når man bakker. Det vænner man sig meget hurtigt til!
Hvis man nu bliver smidt ned i bagagerummet, ganske som det tit sker i gangsterfilm, så kan man trække i det her håndtag og så åbne bagagerummet indefra (jeg kunne forestille mig at håndtaget var selvlysende i mørke når man ligger derinde, men jeg skal være ærlig og indrømme at jeg ikke har afprøvet det)

Og til sidst den vigtigste feature når Pia og jeg kigger på bil…kopholdere. Her er man godt med, med hele FEM kopholdere på forsædet!

TRE kopholdere i midten og så en i hver af dørene
TRE kopholdere i midten og så en i hver af dørene

En ting er sikkert, vi kommer aldrig til at køre i en så luksuriøs bil igen, med mindre altså vi lejer den. Og det der med automatgear…dem der sagde, at det vænnede man sig hurtigt til, har ret. Det vænner man sig virkelig hurtigt til.

Ja, det var lidt om vores bil. Hvis du havde håbet på sådan noget med antal cylindre, antal hestekræfter, hvor stor en motor der sidder i bilen og så videre må jeg skuffe dig, det aner jeg intet om. Men der er som sagt fem kopholdere og blåt lys ved fødderne når lyset er tændt i bilen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *