Tilbage ved start

Sikke en hede der har været her i dag. Det gider I måske ikke høre om, hvis det nu er dårligt vejr derhjemme lige nu (det ved jeg faktisk ikke om det er), men det har været meget varmt i dag, op til 35 grader (og det er vel at mærke celcius).

Turen er gået fra Placerville, via Sacramento og en outlet i Vacaville over Berkeley og Emeryville til San Francisco, over Golden Gate og videre til vores hotel for natten her i Corte Madera (beklager at ruten på linket ser lidt sjov ud…vi kørte en anden vej end Google Maps foreslår inde i San Francisco og det synes Google åbenbart er temmelig noller, så den har lavet sin egen rute. Vi har haft en god lang snak om det, men den er ikke meget for at ændre det).

Nå, landskabet. I starten var det landbrugsjord, nyhøstede marker og frugttræer vi kørte igennem, men efterhånden som vi nærmede os Sacramento kom der flere og flere spor på motorvejen (rekorden var vist 6 spor) og flere og flere reklameskilte langs vejen og ude i horisonten dukkede Sacramento skyline op. Vi skulle dog ikke ind igennem Sacramento, så det gik egentlig smertefrit.

Efter en kort pause i en kæmpe outlet i byen Vacaville hvor børnene blev ekviperet med flere nye sko/sandaler (og de var fine, og de var billige) og jeg fik investeret i det første par solbriller jeg nogensinde har ejet (jamen når man har været brillebruger siden man var 12 har man ikke tidligere haft behov for den slags) gik turen videre mod Berkeley.

Hvorfor tage til Berkeley? Fordi der ligger et kæmpe universitet som jeg måske især kender, fordi det har haft stor indflydelse på computerbranchen. Berkeley og Unix hænger meget tæt sammen og sidder du nu og læser det her indlæg på alt andet end en computer med Windows på, så er der stor sandsynlighed for, at elementer af dit operativsystem på et tidspunkt er opstået på Berkeley. Derudover er det jo altid spændende at gå rundt på et universitets campus og drømme om, at man selv gik her.

Det var som sagt meget varmt i dag, og det var lige omkring frokost tid, så vi slog bare et kort smut rundt på området, indsnusede duften af savsmuld, og forbarmede os så over vores børn og gik ud og fandt noget mad i stedet. Vi må komme tilbage og besøge dem når de læser her om nogle år.

Næste stop var Emeryville, hvor Pixar ligger. Vi vidste godt at vi ikke kunne komme ind og se studierne, men vi ville alligevel køre forbi, nu vi var i nabolaget.

Som I kan se fandt vi hovedindgangen. Som I også kan se, er der et lille vagtbur i midten af billedet. Hvad I ikke kan se, er at der stod en høflig vagt inde i buret. Hvad I heller ikke kan se, er at Pia spurgte ham, om man kunne komme ind på området og kigge (det synes jeg var modigt af hende). Og I kan heller ikke se at han svarede at nej, desværre, det var en privat virksomhed, de arrangerede ikke rundvisninger (det vidste vi jo godt), men hey, det var OK at spørge. Til gengæld kan I se et billede af den lukkede port.

Og I kan se et billede af os, så tæt på Pixar som vi kom.

Nå, efter den oplevelse var det tid at køre over Golden Gate broen og videre til vores hotel. I går skrev jeg ganske nonchelant at vi ville runde San Francisco og køre over broen. Det gjorde vi også, men jeg havde lige glemt at vi jo skulle ind IGENNEM San Francisco, og der var åbenbart myldretid da vi ankom. Der var dælme mange biler og mange bakker, og hvis nogen for en uge siden havde fortalt mig, at om en uge, så sidder du i en kæmpe bilkø, midt på en bakke der stiger 20%, inde midt i San Francisco, ja så vil jeg da ikke udelukke, at jeg lige skulle have haft et kvarter for mig selv i fosterstilling…men det gik jo fint.

Og bortset fra det var det dejligt at gense San Francisco. Underligt at det kun var en uge siden vi var her sidst.

Da vi nærmede os Corte Madera kort efter San Francisco kom vi til at se på temperaturen…35 grader!

Til alt held er der swimmingpool her på hotellet, så den røg vi direkte i, og i dag var vi ikke alene!

Udenfor vores værelse var der stole, så vi spiste hjemmelavede sandwiches udenfor. At sidde sådan en varm aften i Californien og spise hjemmerullede sandwiches sammen med sin familie, det er alligevel ikke det værste!

I morgen går det op af Highway one, langs kysten. Da vi startede på at planlægge den her tur for snart et par år siden var det den første brik i puslespillet, så det bliver spændende at komme i gang med den del af turen man har gået og tænkt på så længe.