Welcome to Oregon

På papiret en lang køretur, i virkeligheden, en lang køretur.

Turen gik i dag fra Fort Bragg i Californien, langs med kysten af Highway 101 til Gold Beach i Oregon. Google siger 439 km. efter gårsdagens køretur var vi lidt nervøse for, om det ville blive en gentagelse i dag, med masser af bakker og sving. Det viste sig heldigvis ikke at være tilfældet, men nu forgriber jeg begivenhedernes gang.

Vi startede ud allerede klokken lidt over otte i morges fra Fort Bragg og kom snart forbi en flot strand hvor vi måtte have en pause for at nyde naturen.

Videre det gik, med flere fotostop og igennem små hyggelige byer. Det er forøvrigt imponerende så mange ting man finder i selv små byer. Selvom der kun er f.eks. 500 indbyggere i en by er der stadig skole, brandstation og masser af butikker i byen, udkantscalifornien?…åbenbart ikke.

Efter nogen tid svingede vi fra kysten ind i landet, og så skal jeg love for at det blev bjergkørsel, skrappe stigninger og fald, skarpe sving og små veje de næste ca. 30 km igennem skov. Det var med at holde tungen lige i munden. Endelig holdt det op, og vi var nu i Redwood land, nærmere bestemt i byen Leggett.

Forestil dig at du boede i byen Leggett. En lille bitte by midt i ingenting. Her er intet som kan lokke folk til, men her er skov og store træer. En driftig mand fik for mange år siden den ide, at lave et hul i et af træerne, som folk så kunne køre igennem i deres bil. Resultat: Chandelier Drive Through Tree.

Pia har tidligere skrevet om hendes barndomsdrømme, og de blev indfriet i dag, da hun kørte den hvide haj gennem et træ med et stort hul i.

Efter sådan en oplevelse gik det videre, vi var som sagt i Redwood land, og Redwoods er de der kæmpe kæmpe store træer der kun vokser her i det nordlige Californien.

Vejen var nu blevet til en tosporet motorvej, så det var lettere at køre her. Efter lidt tid kom vi til en såkaldt “scenic alternative route” på 32 miles, kaldet “Avenue of the Giants” (ja mindre kan jo ikke gøre det!). Den svingede vi ind på, og gjorde et par fotostop undervejs. Sådan nogle Redwoods er VIRKELIG imponerende, og det kommer trods alt fra en mand der har boet i Silkeborg hele sit liv, og derfor har oplevet den gamle eg da den fandtes.

Efter hyggelig frokost i byen Rio Dell gik det videre. Vejen gik nu inde i landet og var en to sporet motorvej, så vi kunne hurtigt få lagt nogle kilometer bag os.

Vi havde overhalet flere tomme træ lastbiler, der var op vej nordpå og kunne se nogle komme kørende fuldt læssede med træ sydover i den modsatte vejbane.

Og så, efter nogen tid dukkede det her skilt op

Hvilket betød at vi havde sagt farvel til Californien og nu havde taget hul på vores Oregon eventyr.

Umiddelbart er der ikke den store forskel på Californien og Oregon, vejene ligner hinanden, skiltene ligner hinanden, vejret er det samme og sproget er også det samme. Men…da vi skulle ind og fylde benzin på bilen kunne vi mærke at vi ikke var i Californien mere. I Oregon er det – hold fast – lovpligtigt at man ikke selv må tanke sin bil. Så da vi kom ind på tankstationen kom en flink ung mand springende og spurgte, hvor meget benzin vi skulle have på, om det skulle være kort eller kontant, og hvilken type benzin det skulle være. Og så klarede han ellers det, og samtidig vaskede han 400 kilometers døde fluer af vores forrude og underholdt med hvordan vejret var om sommeren her i Gold Beach hvor vi tankede. Jamen altså.

Nu er vi så her i Gold Beach for natten på endnu et Motel 6. Efter den lange køretur var vi lidt brugte, så aftensmaden blev indtaget på en hyggelig restaurant her i byen hvor børnene og jeg fik en omgang utrolig lækker fish and chips med friskfanget lokal fisk, hevet direkte op af Stillehavet. Jeg flottede mig og fik en øl til maden, en I.P.A fra det lokale bryggeri her i Gold Beach og den var heller ikke helt skidt. Da vi gik tilbage til bilen, kunne man dreje hovedet til højre og se solen stå lavt over Stillehavet og her på motellet er det her vores udsigt fra parkeringspladsen.

Joeh, indtil videre er det ikke helt dårligt at være i Oregon!

I morgen drager vi videre mod Springfield, vel vidende at det ikke er THE Springfield kendt fra Simpsons, meeeen alligevel. Matt Groening (skaberen af Simpsons) er fra Oregon og vi er allerede stødt på flere navne her, som går igen i Simpsons. Og hey…bare det at kunne sige at man har overnattet i Springfield er jo også værd at tage med, når man nu, som os, holder meget af Simpsons.