Gennem smukke Oregon

I dag gik turen fra Gold Beach ved Stillehavet til Eugene/Springfield, der ligger inde i landet og nordpå. En smuk køretur.

Vi havde læst i Lonely Planet, at der var en smuk strand med nogle monolitter (kæmpe sten), klipper og vilde fugle på vejen. Så den skulle vi da ned på. Umanerlig smukt og et hit ved Freja og Ask, fordi der var krabber at se på, drivtømmer at kravle på og vand at smide sten i. Jubi.

 

På vejen ned til stranden kørte vi igennem en lille park, hvor vi kunne se, at der blev spillet børnebaseball (og der var også en legeplads), så der tog vi lige et lille stop på vejen tilbage.

 

Det var familier akkurat som os, der stod der og heppede på deres drenge og råbte af dommeren. Lidt ligesom at være ovre på MIF (vores lokale fodboldbane) om søndagen og så alligevel så langt fra. Sjovt at se, hvad amerikanske børnefamilier bruger en lørdag formiddag på.

 

 

 

Efter frokost drejede vi væk fra Stillehavet og ind i landet. Lidt stemningsbilleder …

 

Vejen fulgte Umpqua river og viste sig at være umanerlig smuk. Vi var selvfølgelig lige nede og smide et par sten i vandet.

Midt på eftermiddagen landede vi i her i Springfield på et hotel, der ser vældig fancy ud (ifølge Ask ligner det ”præsidentens hus”). Det er er også rigtig fint både indvendig og udvendig, men ligger lige midt i sådan et rigtig motorvejsområde fyldt med fastfoodrestauranter, benzintanke, et kæmpe mall og med udsigt til motorvejen. Skarp kontrast til kolonistilen, der får mig til at tænke på Borte med Blæsten og den slags. De skøre amerikanere, altså.

 

Mens vi gik og planlagde turen derhjemme, lovede vi børnene, at de ville komme ”rigtig meget på McDonalds” herovre. Det har vi dog kun været en gang på turen indtil i dag, og det har de været noget fortørnede over, så vi spiste på McDonalds her til aften til stor glæde. Vi var også ovre i mall’et, der blandt andet kunne byde på en butik, hvor man kunne melde sig ind i hæren. De skøre …..