Koldt vand og varmt vand

Chokafsløring! Det kan regne i USA! Se de voldsomme billeder…

Ja…efter to uger, hvor vi har haft sol og fint vejr, og I derhjemme har haft regnvejr (i alle tilfælde nogle dage) ramte det også os i dag. Under morgenmaden sad jeg og bladrede i en efterladt avis. Forsidehistorien var, at hele staten Californien nu var ramt af kraftig tørke. Da vi tungt læssede checkede ud af vores hotel og gik mod bilen regnede det, og helt pænt endda, så vi fik hurtigt læsset bilen, heldigvis er vi ved at have en vis erfaring med det nu.

Ind i bilen og afsted på dagens etape det gik. Første uuuuuuh punkt på turen var i  byen Vida, hvor der var en overdækket bro. Det gjorde man åbenbart meget i i Oregon i 30’erne.

Videre det gik af en regnvåd landevej med høje grantræer på begge sider, bakker i horisonten og fra tid til anden en brusende flod der fulgte vejen. Det var egentlig som at køre igennem en skov i Danmark…bare større.

Efter nogen tid svingede vi fra Highway 126 og begav os mod Terwilliger Hot Spring (bonuspoint til dem der spotter Simpson referencen!). Det gik af mindre og mindre veje, langs en dæmning og en flot bjergsø. Efter lang tid (hvor man tænkte…hvor fører det her hen?) kom vi endelig til et skilt og en parkeringsplads.

Vi stillede bilen, betalte 12 dollars i entre til en park ranger og begav os afsted på en skovsti langs vandet

Og endelig var vi der.

Og du sidder stadig tilbage og undrer dig over, hvad Terwilliger Hot Spring er, og nu skal jeg nok forbarme mig, det var bare for at holde spændingen så længe som muligt (måske var det her der skulle placeres en reklameblok?).

Som navnet måske antyder, er det en varm kilde der kommer fra det indre af jorden. Den løber ud i en række bassiner som man kan sidde i. I det øverste bassin er vandet – ifølge vores guidebog – 42 grader varmt, og så løber det ellers ned igennem tre andre bassiner, hvor det bliver koldere og koldere.

Vi kom hurtigt i badetøjet (der ikke var påkrævet fik vi at vide, men de fleste havde det da godt nok på) og gik på regnvåde, kolde, klippesten ned til det mellemste bassin. Hold da op hvor var det dejlig varmt. Rundt om os var der bare skov, og en gammel en af slagsen. Her var væltede træer, og træer der var helt overgroet af mos. Små egern pilede rundt omkring os. Vi havde fået at vide, at når vi klædte om skulle vi hænge vores tasker højt op, hvis der var mad i dem, for ellers ville de små egern gnave sig igennem taskerne, eller også ville vores tasker måske begynde at bevæge sig, når vi kom hjem. “It has happened!”, som park rangeren sagde, og vi troede ham!

Det var helt fantastisk at sidde der i et varmt bassin og kigge rundt på naturen, det kunne ikke laves bedre i noget badeland!

Da vi var ved at være opløste begav vi os tilbage til bilen og kørte videre mod Bend.

Turen gik over et bjergpas, hvor der desværre var sket et uheld, så der var lang kø (jeg ved ikke om, eller hvad, der var sket med de involverede men det så voldsomt ud). På vej op, så vi spor af en skovbrand der åbenbart havde hærget for nogen tid siden.

Vel ovre passet gik det videre af flad lige vej mod Bend. Bend ligger i det man kalder high desert område, og det betyder så græs og små buske. Egentlig ser det meget frodigt ud, men man kan godt fornemme at der måske ikke kommer så meget regn her (i Bend er der 300 solskinsdage om året). Dermed også sagt at regnen var holdt da vi kørte ned på den anden side af bjergpasset.

Lidt observationer om Oregon, og de står helt for egen regning. Det virker som om folk her er meget naturmennesker. Vi ser den ene store pickup truck efter den anden, og mange af dem er læsset med et par cykler eller en kano, og det er da også oplagt, hvis man er naturmenneske kan man virkelig få sin lyst styret med de store skove her er.

I morgen drager vi videre mod Portland, hvor de er glade for hjemmelavet øl, hjemmeristet kaffe og cykler…what’s not to like?