Den dårlige samvittighed

Dagen i dag startede med morgenmad med underholdning. Mens vi sad og spiste på vores motelværelse kom et tog forbi. Vi mente at kunne huske at tog i USA kunne være pænt lange, så vi satte os til at tælle vogne. Vi endte med 99 vogne, måske plus minus en enkelt eller to (man taber lidt overblikket undervejs).

I går kom vi til Bend sidst på eftermiddagen, så vi nåede ikke rigtig at se noget af byen, kun det kvarter hvor vores motel lå, og det var ikke det mest opløftende. Så efter pakning af bilen kørte vi til downtown Bend, for at gå en tur rundt i parken Drake Park, der ligger midt i byen.

Drake Park, downtown Bend
Drake Park, downtown Bend

DSC_0167Efter endt parktur og lidt shopping kørte vi afsted på dagens etape. Turen gik fra Bend, via et indianerreservat til Portland.

Landskabet var i starten græsmarker med græssende kvæg, men efterhånden som vi kom videre skiftede landskabet karakter og blev mere bakket. Efter nogen tid var det ren kobøjder og indianer landskab.

Græsmarker og kvæg (OK måske ikke så meget kvæg på dette billede)
Græsmarker og kvæg (OK måske ikke så meget kvæg på dette billede)
Man kan jo nærmest se indianerne lure på toppen af bakken
Man kan jo nærmest se indianerne lure på toppen af bakken

Og efter endnu mere kørsel kom vi til Warm Springs indianerreservatet, reservat for tre indianerstammer. Her var et Casino (eftersom de amerikanske stater har begrænset juridisk magt i et indianerreservat står det indianerne frit for, at drive casinoer og andre former for hasardspil i deres reservater, og det er en god indtægtskilde…hvem ler så sidst nu?). Vi tog nu ikke på Casino, men i stedet på det museum der også var i reservatet.

Som sædvanlig når man hører historien om de indfødtes møde med den hvide mand får man så dårlig samvittighed over den måde europæerne har tromlet frem på. Det er altid så gudsjammerligt trist at høre om, hvordan vi europæere har taget deres land fra dem, nægtet dem at tale deres eget sprog, taget deres historie fra dem og i det hele taget været nogle rigtige narrøve. Og det er uanset om vi snakker indianere, aboriginals eller grønlændere, historien er den samme og den er trist og skammelig (og så er den velnærede nordeuropæer med velfærdssystem i ryggen og sit på det tørre færdig med moralprædiken for denne omgang)

Det var dog et fint museum og børnene fik set lidt indianerting.

Vi hører om hulemalerier
Vi hører om hulemalerier
Hat syet af perler, temmelig imponerende stykke arbejde
Hat syet af perler, temmelig imponerende stykke arbejde
Indianercasino, og de vil ikke længere nøjes med glasperler
Indianercasino, og de vil ikke længere nøjes med glasperler

Efter den oplevelse gik det videre mod Portland. Det var en flot tur med sneklædte bjerge i det fjerne og senere dukkede skoven op igen.

Sneklædte bjerge til venstre for os
Sneklædte bjerge til venstre for os
Sneklædte bjerge foran os
Sneklædte bjerge foran os
Og masser af grantræer
Og masser af grantræer

Først på aftenen nåede vi frem til vores hotel her i Portland, hvor vi har planlagt at overnatte to nætter. Det vil sige at vi har hele i morgen til at gå på opdagelse i Portland, en by vi har hørt og læst meget godt om.

(Henrik: Tak for tippet. Voodoo Doughnuts adressen er plottet ind på kortet og står meget højt på listen over seværdigheder :-))

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *