Tankstationer i Oregon

Blot lidt uddybende omkring det der med at man ikke selv må fylde benzin på sin bil i Oregon, som jeg skrev om i indlægget “Welcome to Oregon“.

Lørdag aften fik vi benzin på bilen i Springfield og den flinke unge mand var vældig snaksagelig, så han begyndte helt selv at forklare, hvorfor det var som det var. Han kunne nok godt fornemme, at vi ikke var fra Oregon.

Engang var det sådan i alle stater i USA, at man ikke selv måtte tanke sin bil. Efterhånden nåede flere og flere stater dog frem til, at folk nok godt selv kunne finde ud af at tanke deres bil, så i dag er det kun staterne Oregon og New Jersey der holder fast i, at man ikke selv må tanke sin bil.

Og som han så fortsatte, det holder benzinpriserne nede (benzinen er billigere her end i Californien), og det skaber arbejde. I hele staten mente han, at det gav omkring 32.000 jobs at tanke biler. Han var selv studerende, og det var jo et fint studiearbejde for ham.

Disse var ordene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *