Washington

Onsdag sagde vi farvel til Oregon og goddag til Washington, sidste stat i denne omgang .

Lad os dog lige starte med et billede af børnene, 2 1/2 uges diet af lyst brød, cola med sukker, ingen tandbørstning og slik begynder at sætte sine spor.

Turen gik fra vores hotel i Portland mod Renton, en forstad til Seattle, hvor vi skulle mødes med (Pias) fætter Henrik.

Da vi kørte ud fra parkeringspladsen ved hotellet snakkede vi om, at vi nok snart forlod Oregon, så det skulle vi da lige have et billede af, det var nok om sådan ca. 15 km. eller sådan noget. Vi svingede ind på motorvejen og kørte en lille km hvorefter der kom en bro. Hov…hvad var det der stod der midt på broen?? Stod der Washington? Det gjorde der vist. Det gik så stærkt, at vi ikke nåede at få taget et billede, så det må I tænke jer til.

Nu jeg sidder og kigger på kortet kan jeg se, at grænsen mellem Oregon og Washington følger floden Colombia River (i alle tilfælde noget af vejen). Nå, jaja, men så var vi jo så i Washington.

Uden de store begivenheder kørte vi videre mod Renton. Omkring byen Olympia begyndte trafikken at blive virkelig tæt, så det var med at holde tungen lige i munden.

Vi havde aftalt at mødes med Henrik klokken 14.30, og vi var i god tid, så vi svingede forbi en Old Navy butik i nærheden af Renton og blev yderligere ekviperet for få penge.

Endelig, klokken 14.20 svingede vi ind foran butikken Frys i Renton og kort efter dukkede fætter Henrik op.

Vi gik ind og kiggede i Frys og det var fantastisk. Henrik har måske luret at vores lille familie er særdeles teknologibegejstrede. Frys faldt i alle tilfælde i god jord ved os. Forestil dig en butik på størrelse med Bilka i Århus, fyldt med alskens elektronikhabengut lige fra elektronikkomponenter, over computere og fjernsyn til computerspil…alt simpelthen! Vi kunne gå rundt i flere timer derinde og kunne have købt os fattige, der er bare lige det der med behov, plads i kufferten og tid til at lege med det når man kommer hjem.

Henrik bor herovre og har gjort det i mange år efterhånden, og han har – som jeg allerede har nævnt – et sommerhus, en times tid fra Seattle som vi har fået lov til at låne i et par dage.

Så efter endt “neeeeej se den her! Og den her!” i Frys kørte vi mod Gig Harbour hvor sommerhuset ligger. Trafikken var stadig tæt (helt normalt her i følge Henrik), så for første gang benyttede vi os af den såkaldte Car Pool Lane, som er langs med mange motorveje, og som er reserveret til busser og biler med 2 eller flere personer. Her var god plads.

Til venstre kunne vi se Mount Rainier, det var flot!

Vi krydsede også Tacoma Narrows broerne, 2 x Lillebæltsbroen sådan ca. Henrik kunne fortælle at det var den bro der var kollapset i 1940 og som vi sikkert kunne huske at vi havde set film om i folkeskolen (og ja, den så vi i fysik i 10’ende klasse mindes jeg). Broen holdt dog mens vi kørte over den.

Efter endnu lidt kørsel nåede vi frem til sommerhuset og her er rigtig fint. Vi bor lige ned til en lille skovsø og her er dejligt roligt. Efter en uge hvor vi har skiftet hotel næsten dagligt er det også rart at kunne blive det samme sted mere end en nat. Vi har også nydt selv at lave mad, ikke just gourmetmad, men dog mad som vi selv lavede. Vi sad lidt og ventede på, at der kom en tjener og tog vores tallerkner og lagde en regning, men det gjorde der ikke, og så måtte vi jo selv til at rydde op efter os også!

I dag tager vi en slapper dag her i sommerhuset, hvilket vi vist alle trænger til, inden det i morgen går videre mod Issaquah på den anden side af Seattle.

Bonusinfo: bandet Modest Mouse er fra Issaquah har jeg fundet ud af, værd at lytte til. Den fik du ganske gratis her til sidst 🙂