Go Hawks

I dag skulle vi ind og se CenturyLink Stadium i Seattle, men først skulle vi lige derind.

Vi er – som bekendt – kommet til en ny stat, og det betyder åbenbart også en ny måde at tanke benzin på. På vej fra Gig Harbour til Seattle ville vi tanke benzin, så vi svingede ind på en tankstation. Første problem var at få tanken til at tage vores visa kort, det drillede lidt, men det har vi prøvet før, så vi kørte videre til den næste tankstation.

Her ville de godt tage vores visa kort, men efterfølgende skulle vi taste vores postnummer. Eftersom det eneste amerikanske postnummer jeg kender er (og det er måske lidt pinligt) 90210 var det det jeg tastede. Fint nok, så var vi klar til at tanke troede jeg.

Jeg tog pistolen (eller hvad den nu hedder) og satte den i bilen og trykkede…og der skete ingenting. Jeg kiggede op på displayet, der stod noget med “Lift nozzle and press lever”, nozzle havde jeg jo nok luret, det er pistolen, men hvad var det for en lever der skulle press’es? Jeg kiggede rundt på tanken, men kunne ikke se noget håndtag. Efter lang tids fumlen og banden måtte jeg bide i det sure æble og ind i butikken. “Wi hav a problem wit dæ…ææh…dæ…ja jyv nåw, it sæs såmtin wit lævver”. Den flinke unge mand tog sin jakke på og gik med udenfor. “You’re not by any chance from out of town” sagde han, og jo, “from out of country” kunne jeg jo så svare. Nå, men det viste sig så at der sad et håndtag når man løftede pistolen, det skulle løftes, og SÅ kunne man tanke. Det er svært at forklare, men jeg skal se, om jeg kan tage et billede eller en video en dag. Easy when you know how, men for pokker hvor jeg følte mig dum da jeg stod der i regnvejr og ikke kunne tanke bilen.

For lige at toppe den kørte vi videre og skulle krydse Tacoma Narrows broerne som jeg skrev om den anden dag. Når man kommer fra Gig Harbour og skal ind mod Seattle skal man betale bro penge. Vi havde pengene klar, men på en eller anden måde kom vi over i de spor, hvor man bare kører igennem hvis man har en brobizz lignende ting. Jeg kunne ikke komme ud af sporene igen, men vi kunne bare køre bare igennem, de må vel have taget et billede af nummerpladen eller sådan noget. Jeg kunne forestille mig at der kommer en regning til os på et tidspunkt via Avis…og med en masse gebyrer på, hvilket jo er træls, når vi nu sad klar med småpenge og ville betale. Jeg skal gerne indrømme at jeg bandede temmelig meget resten af vejen ind til Seattle. Og det gjorde det ikke bedre at trafikken var tæt.

Nå, men efter lidt kørsel dukkede Seattle skyline op i det fjerne og det så rigtig flot ud.

Jeg havde måske en ide om at sådan et stort stadion med plads til 70.000 mennesker ville ligge lidt i udkanten af byen, men nej, det ligger temmelig centralt, godtnok nede ved havneområdet, men alligevel har jeg indtryk af, at det var centralt, og ved siden af ligger så Safeco Field hvor man spiller baseball, og man kører lige dertil på motorvej indtil man er ganske tæt på stadion. Det synes jeg er imponerende…og godt tænkt!

Nå, men hvorfor skulle vi overhovedet ind og se et amerikansk fodboldstadion? Det skulle vi fordi jeg havde fået en rundtur på stadion i fødselsdagsgave af Pia.

For et par år siden fik vi zappet forbi noget amerikansk fodbold en søndag aften. I starten fnes vi lidt af det underlige spil med den mærkelige bold og de mange afbrydelser, men vi blev alligevel fangede, og søndagen efter sad vi der igen. Kommentatorerne snakkede godt nok dansk, men alligevel forstod vi ikke meget af hvad de sagde, så det blev en udfordring for os, at få knækket hvad det spil gik ud på.

Efter nogle søndage begyndte det pludselig at give mening hvad en 2nd and 5 betød, og hvilke points man fik for hvad, og efterhånden blev vi mere og mere fanget af det.

Og nu…nu ser vi fodbold hver søndag i sæsonen. Det er kommet så vidt at jeg har investeret i et såkaldt gamepass, så vi kan se alle kampe direkte søndag aften (og mandag, og torsdag hvor de også spiller), og derudover er der adgang til alle de kampe der er spillet de seneste fire år, også udenfor sæsonen (der er alt for kort). Vi holder meget af at se fodbold, og skulle du have lyst til at kigge forbi og se en kamp er du velkommen.

Nå, men altså, med det in mente giver det måske lidt mere mening at vi gerne ville ind og se CenturyLink Field, hjemmebane for Seattle Seahawks, vindere af dette års SuperBowl (og Seattle Sounders, det lokale fodboldhold (altså rigtig fodbold…med fødderne)).

Man skulle tro at sådan en regnvåd hverdagsfredag i maj ikke ville kunne trække mange folk til en rundtur på et fodboldstadium, men det var egentlig godt besøgt. Vi fik en fin rundtur på ca. 1 1/2 times tid hvor vi så både banen…på banen, presserummet hvor der var pressekonference efter kampene, tribunerne og VIP suiter. Det var sjovt at se sådan et kæmpe stadion og alle de muligheder de har med sådan et. Det skal de have, de er fanme gode til sådan noget med at organisere store events. Men man gik også og tænkte “jaja, den var nok ikke gået i England med bare at lukke 70.000 mennesker ind, både ude- og hjemmeholdets fans på en gang”.

Her er lidt billeder fra station.

Det var en rigtig interessant tur hvor vi fik mange små sjove facts at vide. Det bliver sjovt at se en Seahawks kamp igen til efteråret og så sidde og råbe “DER HAR VI VÆRET!!!”.

Vi sluttede af med at spise frokost på trappen ude foran stadion.

Herefter kørte vi til vores hotel for natten, hvor der er swimmingpool, så vi fik også badet lidt.

I morgen står den på shopping, der ligger en outlet (hedder det sådan? En outlet?) i North Bend, ikke så langt herfra. Der vil vi hen og købe os fattige.