Grand Canyon

Allerførst, tak for jeres kommentarer, vi er glade for at I gider læse med.

I dag gik turen til Grand Canyon, noget vi havde glædet os meget til.

Vi bor stadig i byen Tusayan lige uden for Grand Canyon parken, og her er dårligt internet og ingen mobildækning, så billederne kommer senere.

Amerikanere er gode til at lave nationalparker, vi var meget imponerede over Yosemite sidste gang, og også Death Valley som vi besøgte i mandags var godt afskiltet og organiseret.

Nu er det så Grand Canyon der står for tur, og her har man – som i Yosemite – valgt at have shuttlebusser der kører rundt i parken, så man ikke selv behøver at køre rundt. Man kan faktisk tage en shuttlebus fra Tusayan så man helt slipper for at køre sin bil ind i parken. Busserne kører selvfølgelig på naturgas og er gratis når man har betalt entrebilletten, 30 $ for en bil…i syv dage.

Nå, vi tog en shuttlebus fra Tusayan til Grand Canyon, en 10 minutters tur gennem nåleskov og blev læsset af ved Grand Canyon Visitors Center. Her fra var det en kort gåtur til Maher Point, vores første udsigt over Grand Canyon.

Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal beskrive det syn vi så, det var fanme vildt! Et kæmpestort hul i jorden, men det var det jo bare ikke, det var mere end det. Den del af parken vi er i hedder South Rim, altså, den sydlige kant. Vi stod på kanten af en stor kløft og kunne se den anden kant laaaangt ude i horisonten. Under os var der laaaaangt ned, lodrette sider og så en masse kløfter og nogen bittesmå nåletræer langt nede. Over os (og somme tider under os) fløj af og til store fugle, vi tror det var kondorer. Vi forsøgte at tage billeder af det, men man kan jo ikke rigtig få dybden og omfanget med på sådan et billede når udsigten fylder 180 grader af horisonten….ikke at det stoppede os på nogen måde bare rolig, der er masser af billeder 🙂

Det “man gør” i Grand Canyon, i alle tilfælde på South Rim er at gå langs kløften. Der er et ca. 19 km lang Rim Trail man kan gå. Derudover kan man – selvfølgelig – også køre en lidt længere tur, og endelig kan man gå ned i Grand Canyon på en af to hårde vandreture. Vi valgte i dag at gå noget af Rim Trail og så udnytte at der var masser af shuttlebus stoppesteder undervejs så man kunne hoppe af og på som man ville.

Vejret var dejligt, solskin men ikke overdrevent varmt…hvilket måske hænger sammen med at vi faktisk er oppe i ca 2 kilometers højde her i Grand Canyon (det vidste jeg faktisk ikke inden vi kom hertil).

Vi brugte formiddagen på at gå langs kanten af Grand Canyon og det var virkelig smukt. Hver gang man havde gået et par hundrede meter var der en ny udsigt man kunne stå og beundre. Nogen steder kunne man liste hen tæt på kanten og gysende kigge ned af stejle skrænter. Efter ca. halvanden time havde vi tilbagelagt vejen fra Maher Point til South Kaibab Trailhead (som er et af de to steder hvor man kan gå ned i Grand Canyon), ifølge kortet er det ca. fire kilometer. Vi tog en shuttlebus til Yaki Point, det østligeste stop på Rim Trail. Her tog vi flere billeder og tog derefter tilbage til Visitors Center og spiste frokost.

Vi har fået gang i en slags “nummerplade banko” og forsøger at se om vi kan se en nummerplade fra samtlige 50 stater (Hawaii bliver nok svær men vi mangler faktisk kun 17), og der er Grand Canyon absolut ikke det værste sted at være, vi fandt mange i dag (også Alaska), og hørte samtidig også både dansk, tysk, fransk, hollandsk og indisk.

Efter frokost tog vi bussen i den anden retning og gik videre langs kanten…det var stadig lige smukt, og så var der dejligt fredeligt efter larmen i Las Vegas.

Da vi nåede udsigtspunkterne Hopi Point og Mohave Point kunne vi se Colorado River langt under os, vildt at det er den der har skåret hele den kæmpe kløft vi nu stod på kanten af (sammen med regnvand og tidens tand men alligevel). Efter nogen vandren og lidt shuttlebussen nåede vi til sidst til det vestligste stop på Rim Trail hvor vi drak en kold sodavand og pustede ud. I det fjerne kunne vi se regnvejr og lyn og høre torden og vi sad faktisk og småfrøst lidt. Vildt at vi 48 timer tidligere gik og svedte i 43 graders varme.

Vi tog de forskellige shuttlebusser hjem til hotellet, tog en pizza med op på værelset og sidder nu, lettere solskoldede (på trods af faktor 50…men ret skal være ret, vi kan se hvor vi har GLEMT at smøre solcreme på) på vores værelse og er godt trætte. Freja har fundet en Food TV kanal, så hun er i den syvende himmel.

I morgen er planen at vi vil forsøge at bevæge os lidt ned i Grand Canyon af en af stierne. Derudover er der vist også noget stjernehimmel foredrag i morgen aften vi vil se om vi kan komme med til. En stjernehimmel over Grand Canyon lyder fantastisk.

Det har været en stor oplevelse at se Grand Canyon, men det er svært at beskrive eller vise på billeder (og da især når vi ikke kan uploade billeder) så jeg ved ikke hvor meget I får ud af ovenstående…men nu er det da skrevet ned så vi selv kan læse det i fremtiden og mindes 🙂