Grand Canyon – Dag to

Grand Canyon dag to, kunne den overgå dag et? Læs den dejlige historie, se de skønne bill…nææææh vent, ingen billeder endnu, men de kommer forhåbentlig snart.

Vi stod tidligt op og flottede os med at spise morgenmadsbuffet på Plaza Bonita efter at have spist brød på værelset de sidste par morgener. Vi tænkte at det nok var en god ide når vi nu skulle ud og vandre…det var det.

Herefter shuttlebussede vi ind til parken og ud til Bright Angel Trailhead, altså, starten på Bright Angel vandreruten.

Bright Angel Trail er en af de to ruter man kan tage fra toppen af Grand Canyon ned til Colorado River nede i bunden. Som der står i vores guidebog:

Den mest populære vandrerute, der går tværs over kløften er Bright Angel, en bred og velholdt rute, som er nem at følge. Selv om den er stejl, er den populær for både nybegyndere, der ikke har vandret i Grand Canyon før, rutinerede folk og muldyrkaravaner, hvilket gør den til en yderst trafikeret rute. Men det tager ikke noget fra skønheden. Den stejle og naturskønne 12,5 km lange nedstigning til Colorado River har fire logiske punkter, hvor man kan vende om, samt to gode rasthytter (en efter 2,5 km, en anden efter 5 km), der giver mulighed for at søge skygge og drikke vand.

Vi satsede på at det ikke ville være helt urealistisk at bruge formiddagen på at gå ned til den første rasthytte, altså, 2,5 km ud og 2,5 km hjem.

Ved toppen var der store advarselsskilte, drik rigeligt vand, gå ikke i middagsheden, stop hvis du bliver svimmel, 600 mennesker skal reddes ud hvert år, don’t be a part of the statistics. Ja ja, ro på tænkte vi, hvor slemt kan det være? Solen skinnede, vejret var fint og afsted det gik. Allerede fra starten gik det voldsomt nedaf, hårnålesving, muldyrpærer (hedder det det?) og klippestykker. Langt under os kunne vi se stien og mennesker der myldrede i den ene og den anden retning. Dem der gik nedaf gik rask til, og dem der gik opad så noget mere besværede ud og havde forskellige grader af opgivelse i øjnene.

Vi var hurtigt langt under toppen af Grand Canyon og kunne nu kigge op på kanten højt over os. Stien var stejl, med store trin af og til og videre nedaf det gik.

Ifølge vores guidebog og skiltene var der kun 2,5 km til den første hytte, kaldet Mile-and-a-Half Resthouse, men det føltes godtnok som længere. Solen bagte stadig men i det fjerne kunne vi høre torden og se regnskyer over den nordlige kant. Over vores hoveder sværmede gribbene…eller var det mon kondorer, eller krager måske? Nok det sidste. Langt nede kunne vi stadig se stien sno sig, og nu kunne vi også se en hytte, var det mon den vi skulle ned til? Aaaaarh hva? Der var godtnok langt ned til den.

Efter 1 times vandring vendte Pia og Ask om, men Freja og jeg fortsætte, hytten måtte da for pokker være tæt på! Og ja, det var den, ca. 500 meter længere fremme af stien dukkede den op, og det var ikke den vi havde set før…heldigvis.

Vi tankede vores vandflasker op, og begyndte at gå op igen. Nu var det os der så trætte ud, og dem der gik nedaf der så friske ud. Det var en stejl tur og vi hev lidt efter vejret. Det måtte være den tynde luft for ingen af os er jo i dårlig form! Heldigvis var det blevet overskyet og det så ud som om regnen trak tættere på.

Da vi var 2/3 oppe igen mødte vi Pia og Ask og videre opad det gik. Det var en kende deprimerende at kigge opad og tænke “skal vi helt derop!” når man så stien højt over ens hovede, men pludselig var det til at se en ende på. Vi kunne se den øverste af de to tunneller vi var gået igennem på vejen ned og vidste at fra den var der ikke langt igen. Og hvad var det? Var det? Ja det var det, toppen! Lige inden vi nåede op, så vi to bjerggeder der tumlede rundt på skrænterne.

Og så…endelig, var vi oppe igen.

Det var en super god tur, lidt hård, men rigtig god. Min telefon siger at jeg har gået op af 56 etager….det er vel også en smule (og samtidig er det meget godt at der var elevator på vores hotel i Las Vegas hvor vi boede på 27 etage!). Efter at vi i går travede langs kanten af Grand Canyon var det sjovt at komme lidt ned i Grand Canyon og kigge opad på kanten.

Vi tog en shuttlebus tilbage til Grand Canyon Village, købte lidt brød og spise frokost og drak kolde sodavand i hurtigt tempo. Herefter tog vi tilbage til vores hotel, vaskede vores fødder der var røde af støv og hoppede i poolen.

Klokken er nu lidt over 17.00 her, Pia og Freja er draget ud for at skyde noget brød til vores aftensmad, Ask har fundet en kanal med tegnefilm og jeg sidder og prøver at få dagens oplevelser ned på skrift.

Planen er at vi spiser aftensmad her på hotellet og så kører vi ind i parken igen og ser solnedgangen og ser om vi kan se nogen stjerner efter mørkets frembrud.

I morgen forlader vi Arizona og kører mod Los Angeles, nærmere bestemt San Bernadino der ligger lidt udenfor Los Angeles. Google Maps siger at det er en tur på ca. 550 km så det bliver vist en heldagsfornøjelse. Forhåbentlig er der bedre internet i San Bernadino så vi kan komme til at smide nogen billeder op.

Tak fordi I læser med.