Sand

I 1979 udkom bogen “The Right Stuff“, eller på dansk “Kold Marv”, skrevet af Tom Wolfe. Det er en fantastisk velskrevet bog om USAs indtræden i rumkapløbet med Mercury programmet og de første 7 astronauter. Inden bogen kommer så langt skal vi dog først lige omkring testpiloternes farefulde erhverv og vi skal høre om testpiloten Chuck Yeager der som den første gennembrød lydmuren i oktober 1947. Det gjorde han i luften over den luftbase der hed Muroc Air Force Base og det er utrolig godt beskrevet i bogen (jeg genlæste lige kapitlet i går aftes).

Jeg læste bogen første gang da jeg var omkring Frejas alder tror jeg, og har siden læst den rigtig mange gange, dels fordi jeg synes historien er spændende og dels fordi den er rigtig velskrevet – såvel på engelsk som på dansk (eller…veloversat er det vel så).

Nå, men hvor skal vi hen med alt det her? Jo, da vi begyndte at researche til turen fandt jeg ud af, at Muroc Air Force Base nu hedder Edwards Air Force Base og det er også her rumfærgerne landede da de fløj. Den findes endnu, og den ligger i Mojave ørkenen ikke så langt fra Los Angeles.

Den gode nyhed er, at man kan komme ind og få en rundvisning, de har åbent hus en dag om måneden circa. Den dårlige nyhed er at de ikke havde åbent hus i den periode vi er her. Nå, men vi kunne da køre op og kigge, det var en frisk tur på 100 km fra San Bernadino, det er jo ingen sag herovre.

Så vi tog afsted fra San Bernadino og begav os nordpå. Snart havde vi lagt de firesporede veje bag os og kørte nu i Mojave ørkenen igen. Temperaturen kravlede opad og nåede igen over 40 grader.

Efter nogen kørsel nordpå svingede vi til venstre af hovedvej 58 og måtte holde tilbage for et tog. Jeg ved jeg har snakket ufattelig meget om tog på det sidste, men nu lykkedes det Pia at filme det, så nu kan I selv se hvor lange de tog er!

Nå, vi kom til afkørslen mod Edwards og drejede fra

Desværre kunne vi ikke komme ret langt inden der var en afspærring og vi, nej jeg, havde ikke mod nok til at køre hen til kontrolposten og spørge om vi måtte køre ind, så vi vente om…men vi fik da et billede af skiltet her

Og kunne kigge op i luften og forestille os drønet da Chuck Yeager gennembrød lydmuren for første gang.

Herefter kørte vi videre mod byen Mojave hvor vi spiste frokost, og så gik det mod Los Angeles og vores hotel.

Efterhånden som vi kom tættere og tættere på Los Angeles kom der flere og flere spor på vejen. Til sidst var vi oppe på 5 spor og 20 km. fra mål begyndte kø kørslen…så var vi vist kommet til Los Angeles.

Det gik dog fint med at komme frem og nu bor vi på et rigtigt lækkert hotel, hvor vi skal bo i de næste fem dage. Temperaturen er faldet til behagelige 25 grader…det går lige an 🙂

Efter at vi havde uploadet billeder tog vi en tur ned til Venice Beach som ligger 1,5 km fra vores hotel.

Vi gik ud på molen og kunne se folk der surfede i vandet under os, ved siden af os sad en gut og spillede guitar, folk fiskede langs molen og der var i det hele taget bare rigtig rart at være.

Vi gik ned af stranden, kiggede på basketkampe, skatere, rulleskøjtedisco og folk der trænede på Muscle Beach.

Det var super hyggeligt at gå og kigge på stranden, men efterhånden som det blev lidt senere på aftenen var det som om stemningen skiftede, folk blev lidt for fulde og lidt for skæve og de underlige typer begyndte at dukke frem, så vi gik hjemad, men lovede os selv at vi ville vende tilbage en af de andre dage…lidt tidligere på dagen, hvem ved, måske skal vi have dyppet tæerne i Stillehavet (som stadig larmer).

Ja, nu er vi her i Los Angeles og skal være her til på fredag, så vi tager den lidt med ro regner vi med.

Tak fordi I stadig læser med.