Stadig i Silicon Valley
Vi er stadig i Silicon Valley og har i dag været på virksomhedsbesøg.
Inden vi kommer så langt, så lad os lige snakke lidt om vores hotel, for det er rigtig fint. Fint rum og alt sådan noget, men det der adskiller det fra de andre hoteller vi har boet på er, ja jeg ved ikke om det er noget Silicon Valley noget eller hvad det er, men her på værelset lå der en Rubiks Cube da vi kom (den var ikke samlet da vi kom…det er den nu – still got it 🙂 ).
Derudover ligger der magasiner i lobbyen…blandt andet Wired der er sådan et teknologimagasin som vi af og til læser, og man kunne få lov til at låne brætspil og en gammel Atari spillemaskine, det er da go’ stil.
Nå…vi havde planlagt at vi ville besøge Google, Facebook og Apple i dag. Vi har godtnok været ved såvel Google som Apple sidste gang vi var her men…Google har fået et visitors center man skulle kunne besøge og Apple…nå ja, nu er vi her jo, så ville det vel være dumt ikke at besøge 1 Infinite Loop igen (lidt ligesom rettroende muslimer skal besøge Mekka mindst en gang i deres liv…rolig, det var en joke!)
Første stop, Google, hvor vi blev mødt af det her skilt
“Heldigvis” havde de en souvenirbutik man kunne besøge…så det gjorde vi og børnene er nu udstyret med YouTube t-shirts. Derudover tog vi de obligatoriske billeder af Android robotterne og en rulletur på en Google Cykel.
Videre mod Facebook, hvor man ikke kunne komme ind, men de havde et skilt man kunne se.
Problemet var bare at ALLE pladser på parkeringspladsen var optaget, de havde endda sådan noget “valet parking” hvor man får folk til at parkere bilen for en. Det ville måske lige være at stramme den, så efter at have kørt rundt i et kvarters tid opgav vi, sagde “synes IKKE om”, og tog istedet et billede fra bilen.
Videre til Apple hvor vi også brugte LAAAAAANG tid på at finde en parkeringsplads, det lykkedes til sidst, et stykke vej fra selve campus, godt man ikke skal slås med den slags hver dag!
1 Infinite Loop er som sagt Apples hovedkvarter, og det betyder også at det bare er en kontorblok hvor folk arbejder. Vi så mange Apple ansatte der kom sjoskende fra de omkringliggende kontorblokke for at spise frokost. Vi så også en gut i en eller anden sportsvogn (beklager, måske en Corvette) med nummerpladen “NSArray” hvilet er mega sjovt fordi det er et “værktøj” som jeg bruger hver dag, mange gange om dagen i mit daglige arbejde. Her var åbenbart en gut der arbejdede med det, ham ville jeg gerne have trykket hænder med 🙂
Vi besøgte souvenirshoppen, der var krympet siden sidst, penge skiftede hænder i bytte for beklædningsgenstande og alle var glade.
Vi ville også lige se om vi kunne komme til at se Apples nye Apple Park, altså deres nye hovedkvarter, der er ved at åbne i disse måneder. Det ligger lige i nærheden af deres “gamle” hovedkvarter så det tog ikke lang tid at køre. Uheldigvis var de ikke færdige, så det var bare en byggeplads hvor vi ikke kunne komme ind.
Vi kørte lidt rundt og svingede til sidst ind ved et firma der lå ved siden af Apple Park for at se om vi kunne tage et billede måske. Der stod godtnok noget med “Private Property” og sådan noget meeen.
Her er billedet….ikke imponerende
Og da jeg havde taget det, og satte mig ind i bilen igen, kom der en Security bil hen mod os. Jeg ved ikke om det var os den var ude efter, men der skete ikke mere, vi kørte stille og roligt væk og det var det.
Nå, men det betyder jo bare at vi har en undskyldning for at komme tilbage når Apple Park åbner officielt 🙂
Herefter tog vi hjem og hoppede i poolen. Ask kan nu næsten svømme 🙂
Til aften var vi ude i en mall og købe nye sko til børnene, så er det også klaret. Hjemturen til hotellet foregik i en smuk solnedgang (ikke Hasmark niveau godtnok, men stadig flot)
Og det var så Silicon Valley for denne gang. Vi har nydt at være her. Selvom man ikke direkte arbejder her, er det sjovt at køre rundt og se skilte mod Cupertino, Palo Alto, Stanford, San Jose og Mountain View, eller pludselig køre forbi Symantec (anti virus), Nokia eller Microsoft. Samtidig er det sjovt at komme gående langs vejen og pludselig se en bil udstyret med Lidar og diverse sensorer og undre sig over, hvem det mon er der er i gang med at teste selvkørende biler. Her er virkelig gang i nogen spændende ting.
I morgen går det mod sidste stop på turen, nemlig San Francisco som vi glæder os til at besøge igen.
Skriv et svar