Det var så det

Ja…så kom vi så langt.

Det er torsdag aften, taskerne er næsten pakkede og der kører en Simpsons maraton i fjernsynet.

I morgen pakker vi det sidste, checker vi ud af vores hotel og har planlagt at køre til et indkøbscenter i nærheden af lufthavnen for at fordrive dagen der. I morgen aften klokken 21.05 går det fra San Francisco mod Paris hvor vi lander lørdag eftermiddag. Her skal vi så fordrive tre dejlige timer inden vi kan flyve fra Paris mod Billund hvor vi lander sent lørdag aften. Søndag kan vi så komme til hægterne og mandag morgen rammer hverdagen igen.

Og det var så USA turen 2017, som vi begyndte at glæde os til og planlægge allerede da vi kom hjem fra USA sidste gang.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at vi er glade for USA, især Californien ramte os hårdt sidste gang vi var herovre så vi ville gerne tilbage.

Prøv at tænk over det engang. I Californien finder man:

1. Filmindustrien i Hollywood
2. IT industrien i Silicon Valley
3. Frugt og grønt i rigelige mængder

Samtidig er her strande i syd, kæmpetræer i nord, nationalparker, store byer, bjerge og ørken. Det er virkelig en fantastisk stat og vi er klar til at tage herover igen 🙂

Sidste gang var det det nordlige Californien vi befandt os i. Nu har vi så oplevet Las Vegas, Grand Canyon samt det sydlige Californien også…samt genbesøgt San Francisco som vi stadig er glade for.

Jeg skal være ærlig og indrømme at da vi stod i 35 graders varme i Las Vegas, uden min rygsæk og omgivet af larm, småfulde og fede amerikanere på et casino hvor tingene generelt bare var en tand dyrere fordi man ikke lige kunne gå andre steder hen, ja der var jeg en kende træt af det hele.

Men da vi så kom på vejen ændrede det sig. Som jeg tidligere har skrevet elsker Pia og jeg begge to at køre herovre. Vejene er skabt til at…nåja…køre på, og det er fantastisk at køre ud af en bred vej i en stor lækker bil på vej ud i det ukendte, fantastisk natur og store byer man kender fra utallige film og tv serier.

Amerikanere er verdensmestre i bekvemmelighed og samtidig er landet så ufattelig rigt, både på udvalg og mængder. Vi har mange gange måbet over udvalget når vi handlede, man bliver helt paf når man står foran en 3 meter lang hylde…med vand, eller 10 meter køledisk med færdigretter. Samtidig er her jo rigelige mængder, og man kan køre i sin kæmpebil til kæmpestore indkøbscentre med kæmpestore parkeringspladser, nemt og bekvemt (det er faktisk meget få gange at vi har haft problemer med at finde en parkeringsplads). Endelig er landet i sig selv rigt på natur, vi har set ufatteligt meget smuk natur på turen her.

Ungerne er også gevaldigt begejstrede for USA og hvem kan bebrejde dem? I forhold til sidste gang kan vi mærke at det er nemmere denne gang. Vi har gået længere, været i biografen og generelt bare lavet ting som vi alle fire synes er sjovt. Jeg er dybt imponeret over deres engelsk evner. Ask kan selv bestille mad når vi spiser og forstår en masse engelsk…det kunne jeg ikke som 8 årig.

Nu kunne man måske tro at alt bare er fryd og gammen, men det er det jo selvfølgelig ikke. Det er lidt svært at gå forbi de hjemløse på gaden der sidder møgbeskidte med papskilte og tigger penge, hvis de da ikke ligger og sover i bagende solskin mens folk ignorerer dem. Flere af dem er tydeligt syge og burde ikke være på gaden, men de er faldet igennem systemet og der er bare ikke rigtig nogen til at samle dem op. Samtidig kan amerikanernes patriotisme godt kamme over en gang i mellem…og deres dobbeltmoral kan man fnise over. Ingen alkohol før du er 21 men køb bare våben hvis du vil.

Bemærk at jeg på intet tidspunkt har nævnt den politiske situation, vi har ikke rigtig set “noget” herovre (udover at man kunne købe en spøg og skæmt pen med Donald Trump citater, det mindes jeg ikke at have set med Obama. Derudover så vi en bod i San Bernadino hvor de stod med skilte med “God, Guns and Trump”…tja). Vi så dog lidt nyheder på et tidspunkt (ikke Fox), og det virkede nærmest som om der var åben krig mellem pressen og det Hvide Hus. Man ved ikke om man skal grine eller græde så man prøver at ignorere det.

Når alt det er sagt sidder vi tilbage med en masse gode minder fra turen. Til vinter kan vi lukke øjnene og drømme os tilbage til stranden og varmen ved Los Angeles, eller en solnedgang i Silicon Valley, eller huske tilbage til da vi stod ved kanten af Grand Canyon og måbede, eller bakkerne i San Francisco, eller ham den gakkede milkshakemand i Seligman, eller…

Jeg vil slutte nu og sige tak fordi I gad læse med. Vi har været glade for jeres kommentarer og vil glæde os til at læse bloggen her igen senere når vi er hjemme igen.

Vi slutter af med et sidste billede af Golden Gate i solnedgangen her til aften.

Tak for nu og vi ses derhjemme.

Ask, Freja, Pia og Peter