Månefuld Mandag

Så blev det – endelig – tid til at besøge Kennedy Space Center.

Vi udnyttede at vi stadig vågner tidligt, så da parken åbnede klokken 09.00 stod vi klar til at komme ind. Det betød så også at vi fik en ekstra oplevelse med, for da parken åbnede lød det i højtaleren: “Llllladies and Gentlemen, Welcome to Kennedy Space Center. We proudly present: The National Anthem”, hvorefter Star Spangled Banner bragede ud gennem højtaleren og alle mand (m/k) omkring os stod med hatten i hånden og de mest patriotiske med hånden på hjertet mens de kiggede op mod Stars and Stripes flaget på den nærmeste flagstang! Jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvordan vi ville reagere hvis Legoland blev åbnet på den måde hver morgen.

Nå, men ind kom vi.

Første stop var Rocket Garden, hvor man kunne se nogle af de første raketter der blev anvendt da rumeventyret tog fart sidst i 50erne. Utroligt at de ikke var højere!.

Videre gik det mod udstillingen Heroes and Legends, hvor den fra start fik fuld gas på følelserne. Vi har sagt det før, men amerikanere er mestre i at lave museer og udstillinger, de er gode til at gøre det interessant med effekter, video, speak og så videre. Her i Kennedy Space Center var det så helte temaet man kørte på og den fik virkelig alt hvad den kunne trække: Storladen musik, børn, historiske citater og gamle filmklip. På den ene side stod man og tænkte “arh! ro på nu!”, og på den anden side stod man og blinkede tårer væk fordi man blev en smule rørt (jamen altså! Sådan noget med ingeniører der får en opgave, kæmper, fejler og til sidst får tingene til at virke, det går rent ind. Når man ser deres glæde over at det endelig endelig er lykkedes og strygermusikken tager til…så får jeg tårer i øjnene, det indrømmer jeg!)

Videre gik det i bus rundt på øen, hvor vi blandt andet så den der kæmpe bygning man samler raketterne i, inden de skal skydes op (Vehicle Assembly Building, eller VAB som den kaldes på NASA sprog)

Og affyringsrampe 39A, som var den man skød måneprogrammet og senere rumfærger af fra i gamle dage. I dag er den overtaget af Space X og vi kunne se en af deres raketter stod linet op og klar til affyring…desværre ikke mens vi er herovre.

Næste stop var Apollo udstilling, ja, en udstilling dedikeret til NASAs største triumf, Apollo projektet og månelandingerne. Hovedattraktionen er en rigtig Saturn V raket som dem der fløj til månen og den er kæmpestor. Pia og jeg var her i 2002 og det er den jeg husker aller bedst fra dengang. Den var her heldigvis endnu og ungerne virkede også nogenlunde imponerede…nogenlunde (kids these days!)

Her var selvfølgelig også en hyldest til Apollo 11 og landingen. Og selvfølgelig, selvom man har hørt historien mange gange før og ved hvordan den ender, fik de fortalt det sådan at man sad ude på kanten af stolen med hjertet oppe i halsen da der kun var 30 sekunders brændstof tilbage og Neil Armstrong stadig ikke havde landet “The Eagle”. Og ned på scenen kommer så en model af The Eagle, og op gennem gulvet kommer en astronaut og Stars and Stripes, og strygerne brager derudaf og man sidder og tænker “jaja..slap nu af!” og prøver at bevare sin sunde jyske besindighed, mens man blinker tårer væk og har lyst til at klappe og råbe JAAAAAAAA!

Efter sådan en omgang gik vi tilbage til bussen – gennem souvenir butikken selvfølgelig – og kørte tilbage til en udstilling om rumfærgeprogrammet.

Først en motiverende film, hvorefter tæppet blev hevet op og vi stod og kunne se en af de oprindelige rumfærger…den var pænt stor!

Det var imponerende, men også en smule, ja jeg ved ikke. Man fornemmede måske lidt at NASA var kæmpestore engang, men er gået lidt bagud af dansen de sidste 10-15 år. Den sidste rumfærgemission var i 2011 og siden da har amerikanske astronauter der skulle i rummet måttet bruge russiske rakketer..fra Rusland, og det gør ondt i stoltheden fornemmer man. Man arbejder på et nyt rumprogram, men pengene er – relativt – få og det er forsinket. Derfor virkede det lidt som om man lever på minderne…eller måske overfortolker jeg bare 🙂

Sidste stop var en film i IMAX biografen, optaget i 3D fra rumstationen med imponerede billeder af jorden, og så var det ved at være lukketid i parken, vi havde været der fra klokken 09.00 – 18.00.

En ekstra sidste bonus var at vi på parkeringspladsen fik hakket Minnesota, Tennessee og Texas af i vores “kan vi finde en nummerplade fra alle stater” bingo, så nu har vi 22 ud af 50 (vi forventer os meget af Disneyworld).

Og det var så Kennedy Space Center, en rigtig god oplevelse. Det er fascinerede at se raketter man har set så mange gange i fjernsynet. Jeg indrømmer gerne at både Pia og jeg er store fans af rummet og det amerikanske rumprogram, så det er fedt at komme herover og få lov til at nørde igennem, og få lov til at dele det med børnene. Når det så er sagt, så kan det også blive for meget, selv for os, med den konstante snak om helte og hvor fantastisk et land USA er.

Nå, klokken er 21.10 og Ask er faldet i søvn mens Pia og Freja ser talentshow. I morgen har vi indtil videre ingen planer, men vi finder nok på noget interessant.