Outlet Onsdag
I dag har vi flyttet os fra Titusville på østkysten til Crystal River på vestkysten. Turen gik via Orlando hvor der sjovt nok lå en kæmpe stor outlet som vi gjorde holdt ved. Det resulterede blandt andet i nye sko til 75% af husstanden.

Ellers er der vist ikke så meget at berette. Turen fra Orlando til Crystal River tog et par timers tid, palmerne blev færre og der dukkede lidt mere vand og sumpområder op. På et tidspunkt så vi også køer, altså ikke bilkøer men ko-køer, det er vist første gang på den her tur at vi ser (hus)dyr. Derudover så vi sådan noget mos på træerne, som man altid ser på billeder fra sydstaterne…der kommer et billede senere.

Hov forresten, jeg kom lige i tanke om en ting jeg glemte i går. Vi tankede benzin til 2$ og 30 cent per gallon tror jeg det var. Dengang vi var i Californien første gang skrev jeg i et indlæg sådan her:
Vi tankede ca. 8 gallons og kom af med 33,50 dollars
Med lidt hurtig hovedregning (nej OK jeg indrømmer…jeg brugte den indbyggede lommeregner!) når vi frem til at vi dengang gav over 4$ pr. gallon, og i går gav vi altså ca. det halve.
Nå, men sidst på eftermiddagen i dag kom vi så til Crystal River hvor vi skal bo de næste/sidste 5 dage af vores lille tur. Der er ikke så meget mere at sige, så her kommer lidt billeder fra dagen.




I morgen drager vi til Disneyland og regner med at bruge hele dagen der. Det skal nok blive sjovt.
Skriv et svar