Slut for denne gang

Så kom vi til vejs ende. Det er søndag aften og vi er checket ind på flyveren hjemad i morgen aften. 20.20 letter vi fra Orlando, lander i Frankfurt midt på tirsdag formiddag (jeg skal ikke kunne forklare, hvordan det kan lade sig gøre at turen fra Frankfurt til Orlando tog 10 timer og 15 minutter, mens turen hjem tager 8 timer og 50 minutter!). Fra Frankfurt går det til Billund og midt på tirsdag eftermiddag skulle vi gerne være hjemme igen.

Og det var så USA turen – februar 2019. Traditionen tro skriver vi sidste blogindlæg mens vi er herovre.

Det har været en intens uge i Florida hvor vi fik set mus, mænd og køer, altså Mickey Mouse, rummænd og søkøer.

Som jeg også skrev i indledningen glædede vi os til at komme herover og få et skud USA. Vi holder alle sammen meget af USA på godt og ondt. USA er et fantastisk land at være turist i synes vi. Folk er venlige, det er nemt at begå sig, naturen er smuk, byerne er store, maden er rigelig, bekvemmeligheden er i top og valgmulighederne er uendelige, uanset om det så gælder tandpasta, brød til din morgenmad eller veje du kan køre på.

Samtidig er vi jo ikke blinde for de problemer man ser herovre. Den politiske situation vil jeg ikke kommentere på. Når vi har siddet og spist har der som regel kørt et fjernsyn et sted, og der dukker – selvfølgelig – tit politiske nyheder op, især fordi man i denne uge erklærede undtagelsestilstand, så man kunne komme i gang med at bygge den mur man mener vil løse alle problemer. Jeg har tit haft lyst til at spørge folk vi sad og spiste morgenmad sammen med, om hvad de tænkte når de hørte de nyheder, men det skal man nok ikke begynde på.

En anden interessant ting er at der i stort set samtlige nyheder har været snakket om død og ødelæggelse. Mord, skyderier, trafikuheld, gerne med interviews af grædende efterladte eller reportager direkte fra gerningsstedet. Det sælger selvfølgelig, men man bliver lidt bekymret og nervøs når man bliver bombarderet med den slags hele tiden. Jeg kan ikke rigtig finde ud af om det er værre her, end det var i Californien for to år siden.

Som sagt er her uendeligt mange muligheder, og har man penge er alt godt. Derfor er der nok mange der er interesserede i at tjene nemme penge. Vi har set mange både tv- og outdoor-reklamer for advokater hvor der stod noget a’la “Phil got me 750.000$”. Og det er altså reklamer for advokater der har hjulpet folk der er kørt galt med at få kradset penge ud af systemet. Med småt står der så noget i retning af “dette er bare eksempler….det er ikke sikkert DU får så meget ud af din ulykke” og “beløbet er angivet FØR advokat salær er fratrukket”. Det virker usmageligt!

Vi synes selv vi har kørt en del, men kigger man på et kort har vi holdt os til en meget lille del af Florida, som ikke er den allerstørste stat overhovedet. Afstandende herovre er virkelig store og det imponerer mig hver gang vi er her.

Vi kan godt mærke at børnene er blevet større, de bestiller selv mad og forstår det meste af hvad der bliver sagt.

Det der med at børnene er blevet større kan vi også mærke derhjemme, hvor de ikke har så meget brug for os mere, de dukker op når der er aftensmad men forsvinder så gerne igen, så det har været dejligt bare at være sammen i en hel uge og at sove sammen alle sammen. Jeg har sagt det før på tidligere ture, men det er virkelig dejligt at vågne om natten og så høre hele familien ligge og sove i samme rum.

Nå, jeg vil slutte for nu, vi kan vist lige nå et sidste spil kort. tak fordi I gad læse med og tak for jeres kommentarer. Vi glæder os til at se jer og til at genlæse bloggen her om noget tid.