Denver og Estes Park

Vi sov længe her til morgen og vågnede først ved 7.30 tiden! Det er glæden ved at have teenage børn, de var allerede næsten på Mountain Time (8 timer efter Danmark) bare ved at gå sent i seng og sove længe fordi de holder sommerferie 🙂

Vi trissede ned og spise lækker morgenmad på en diner kaldet Sams no 3. Selvom vi gik efter ting der så små og uskyldige ud på menukortet (altså ikke dem hvor der stod BIG!! ud for f.eks.) blev vi alligevel godt mætte.

Herefter gik vi tilbage til hotellet for at checke ud og begive os ud på eventyr!

Vandretur tilbage til hotellet
Vi har allerede set bjørne!

Første stop var Denver Ball Arena hvor basketholdet Denver Nuggets spiller deres hjemmekampe. Der var ikke meget at se for der var lukket og låst, og der skete ikke meget sådan en onsdag formiddag. Til gengæld fik vi et fint billede af Denver skyline.

Herefter gik det videre mod den outlet vi snakkede om i går hvor vi fik handlet lidt. Turen dertil var motorveje med 3-4 spor og fletten ud og ind og tæt trafik.

Efter at have gjort vores for det amerikanske BNP gik turen videre mod dagens mål, byen Estes Park som ligger tæt på Rocky Mountains National Park som vi skal besøge i morgen.

Køreturen startede ud mod nord med motorveje og butikker på begge sider (Strip Malls som det hedder på engelsk) men snart tyndede det ud i butikkerne og stedet var det græs, marker og af og til små områder med nybyggede huse. Efter 1/2 times tid svingede vi til venstre (altså mod vest) og kunne se Rocky Mountains foran os. Efter yderligere lidt kørsel begyndte det at gå op ad, markerne forsvandt og stedet var det nu skov og klippevægge vi kørte i, opad og med store bløde sving…vi fik helt propper i ørene.

Efter 1/2 times tid nåede vi til Estes Park og vores hotel. Jeg læser lige at Estes Park ligger i 2.293 meters højde…det er højere end vi er vandt til at være…selvom vi bor i Søhøjlandet 🙂

Nu er vi her og her er en flot udsigt til Rocky Mountains lige uden for vores hoteldør.

I morgen går turen som sagt til Rocky Mountains National Park, som vi tror bliver en flot dag.

Vi vil slutte for nu, der er motionscenter her på hotellet så ungerne og jeg vil gå ned og hive lidt i nogle maskiner for at få brændt lidt krudt af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *