3 gange sten

Klokken er 22.50 og vi er først lige kommet til vores hotel for et par timer siden, herefter “hurtigt” ud og finde aftensmad i en Wallmart (så hurtigt som vi nu kan når vi skal gå og være forundrede over så mange ting i en butik) og nu sidder vi så efter aftensmaden og ser Major League Soccer som er den amerikanske “rigtig” fodbold liga, LA Galaxy mod Portland…3-2.

Nå, men der er mange indtryk at fordøje på en dag fyldt med sten.

Første stop var Crazy Horse Memorial, en statue udhugget i et bjerg i Black Mountains ligesom Mount Rushmore, men til ære for indianeren Crazy Horse. Projektet blev startet engang i 1960erne og foreløbig har man fået hugget hovedet ud.

Sådan her er planen at det skal se ud når det er færdigt

Som man kan se er der et stykke vej endnu 🙂 Men det var imponerende at se og det bliver kæmpestort når det engang er færdigt. Samtidig var der visioner om at der skulle være universitet, hospital og alt muligt, alt sammen drevet af indianere.

Museet/Besøgscenteret for Crazy Horse Memorial var rigtig interessant at se. Her er lige et par billeder derfra.

Herfra gik det videre mod Mount Rushmore hvor der også var et fint Besøgscenter…selvfølgelig.

Vi nævnte i går at vi var spændte på om man blev skuffede over at se statuerne i virkeligheden, men det gjorde vi ikke, det var imponerende!

Efter sådan to gange sten tænkte vi at nu kunne det da ikke blive vildere, men vi kørte alligevel mod dagens 3. stop, Devils Tower, resterne af en vulkan som står og ser imponerende ud i det nordøstlige hjørne af Wyoming. I kender den måske fra Steven Spielbergs film Nærkontakt af 3. grad.

Det var en tur på et par timer, igen igennem ingenting, men en anden slags ingenting end i går. Flere bakker og klipper og flere opdyrkede marker. Oh og undervejs krydsede vi tilbage fra South Dakota til Wyoming som vi også kortvarigt var i i går…nu bliver vi her i staten de næste par dage.

Pludselig, 15-20 km fra Devils Tower kunne vi se den rage op ude i det fjerne

Efter lidt mere kørsel kom vi til det første foto stop, hvor man kunne holde ind til siden og tage billeder, så det gjorde vi.

Hvad Devils Tower egentlig er? Ja det må Freja forklare 🙂 Men det er noget med at det er det størknede lava fra en vulkan hvor vulkanen omkring så er eroderet væk mens magma kernen er blevet stående…og det er så sket for mange mange mange år siden, under jorden og så er det dukket op til overfladen efterhånden som jorden forsvandt.

Nå, men videre det gik, ind til endnu en…ja Devils Tower er ikke en national park men derimod et nationalt monument…men der var en parkeringsplads og de samme skilte som i en national park (og vi kunne bruge vores nyindkøbte National Park pas til at komme gratis ind, det bliver en god investering :))

Der var godt skiltet af og man kunne gå en tur rundt om foden af Devils Tower, det var en tur på et par kilometer, så det gjorde vi…selvom det var varmt (28-30 grader)

Vi vidste ikke helt hvad vi havde forventet os af Devils Tower men det var også virkelig flot. Det er utroligt at man kan opleve så meget natur og vi er bare i et lille hjørne af USA.

Nå, men efter Devils Tower ventede så endnu en 250 kilometers køretur til vores hotel i byen Sheridan. Igen, masser af ingenting, sommetider nogle bakker eller klipper, efterfulgt af store græsområder, sommetider med lidt kvæg og så lidt klipper igen, sommetider et togsæt med omkring 100 vogne og sommetider nogle af de der oliepumper man sommetider ser i film. Sommetider kunne man se en regnbyge i det fjerne og efter lidt tid kørte man så igennem den. På et tidspunkt kunne vi også se bjerge i det fjerne, vi blev enige om at det måtte være Rocky Mountains vi er ved at vende tilbage til.

Vi nåede frem til Sheridan lige i tusmørket med lyn blinkende i horisonten og overnatter her, inden det i morgen går videre mod Cody, en rigtig kobøjderby…spændende at se om det er en turistfælde eller om det er sejt. Jeg tænker at Peter 8 år ville være imponeret 🙂