Rodeo

Som nævnt i søndagens indlæg bor vi i Cody som kalder sig selv “Rodeo Capitol of the World”. Derfor er der også, hver aften klokken 20.00 rodeo lige uden for byen. Vi havde snakket om, om det var noget vi skulle se. Pia synes afgjort at det skulle vi, Ask var også klar, jeg var lidt mere “mjaeh, joeh, lad os se når vi kommer dertil”, og Freja var lidt mere lunken på ideen. Men…vi tog afsted og det var godt at Pia insisterede, for det var virkelig en kulturel oplevelse hvor vi var langt væk hjemmefra!

Arenaen eller stedet lå lige ved siden af Old Trail Town som vi besøgte tidligere så vi kendte vejen.

Vi købte billetter og gik indenfor og fik os lidt let aftensmad inden det gik løs. Mens vi sad og spiste kunne vi se at solen var ved at gå ned bag nogle høje bakker bag arenaen/stadion…eller hvad sådan noget nu hedder.

Imens red nogle…ja nu siger jeg cowboys men altså, nogle af deltagerne i rodeo’et rundt og varmede op…eller hvad man nu gør.

Vi gik ind i “arenaen” og satte os til at vente mens der bragede countrymusik ud af nogle højttalere.

Klokken 20.00 gik det løs og aftenens konferencier kom så ind på hest og sagde velkommen og fik sig rodet ud i en snak om at USA var “the greatest nation in the world” og hvor stolte vi alle sammen skulle være over USA. Herefter skulle vi lige bede en bøn, hvor der igen blev takket for, hvor fantastisk USA er, hvor alle er frie og lige og bliver behandlet ens og herefter skulle alle veteraner rejse sig så vi kunne klappe af dem (jeg rejste mig ikke…tænker ikke at 10 måneder i Jyske Dragonregiment tæller!), herefter blev der læst et digt op om, hvorfor man skulle rejse sig op (det var noget med at hædre alle de faldne som havde givet deres liv for at alle vi andre kunne være frie). Endelig tog vi lige nationalsangen også mens en pige red rundt på hest med Star Spangled Banner.

Under den første del sad man lidt med sådan en “USA…største land i verden…mjaeeeh rolig nu!” grimasse på, men jeg må indrømme at jeg fik fugtige øjenkroge da nationalsangen blev spillet…der er bare noget over stolthed over sit land…jeg mener, jeg er jo selv stolt over at komme fra Danmark og jeg tuder jo også når der bliver spillet “Der er et yndigt land” og hele Parken brøler med inden en landskamp f.eks. Jeg ved ikke hvad det er, men den der stolthed går lige i hjertet 🙂 Man bliver så følsom på sine gamle dage!

Nå…men så gik det ellers løs med diverse klassiske rodeodiscipliner såsom:

• Hvem kan sidde på en vild hest i mere end 8 sekunder mens man holder fast kun med en hånd
• Hvem kan fange en kalv og binde dens ben sammen hurtigst – mænd
• Hvem kan fange en kalv – kvinder
• Hvem kan sidde på en vild tyr i mere end 8 sekunder mens man holder fast kun med en hånd
• Hvem kan fange en kalv, denne gang hvor to personer skulle få en lasso om hals og ben på en kalv
• Hvem kan ride hurtigst rundt om tre tønder

Vi har en masse videoer som vi deler i familiedeling senere, det er vist nemmere.

Det var sjovt og rigtig rigtig underholdende og samtidig meget amerikansk, og en enkelt gang sådan lidt “ubehageligt”. Vi er stødt på flere med Trump kasketter og t-shirts herovre (ingen med Biden t-shirts dog) og her til aften blev der også fyret jokes af om, at Biden nok blev ked af det, når han i morgen fandt ud af, at han trukket sig fra præsident-ræset (læs: han er senil), hvilket førte til pro Trump tilråb fra tilskuerne, hvor man sidder sådan lidt som dansker og tænker “wow! vildt nok”

Nå, men bortset fra det var det som sagt rigtig underholdende. For at kunne få point i heste- og tyreridning skulle man sidde på dyret i minimum 8 sekunder og det var langt fra alle der kunne det, men når det lykkedes blev der hujet og klappet. Mange af dem vi så var “junior” deltagere så det var unge drenge og piger ned til 16 år! Der var også en kategori hvor det var lidt mindre tyre man kunne ride på, og her var en knægt med på 9 år!

På et tidspunkt var der en af deltagerne som blev slynget at tyren han red på, og blev liggende. Straks kom der lægepersonale løbende ind og samtidig bad konferencieren en bøn. Heldigvis kom deltageren på benene igen og vaklede groggy ud, mens konferencieren sagde noget med at det var bønnen der havde hjulpet ham. Det er underligt at opleve sådan noget for os som kommer fra et land hvor religion spiller så lille en rolle i det daglige.

Efter 1 1/2 times tid var det slut og vi drog hjem igen. Jeg ved at jeg bliver ved med at sige at det var underholdende, men det var det…og også et kig ind i en verden som er fuldstændig fremmed for os som danskere…virkelig en oplevelse!

I morgen går det mod Yellowstone nationalpark som har været “hovedmålet” for turen her. Vi har været her i under en uge og har allerede oplevet så ufattelig meget, det er spændende om det kan blive ved.